INTERN SÆLGER
Vald. Birn A/S i Holstebro er koncernhovedkvarter for en af Nordeuropas største støberikoncerner, og har datterselskaber i Danmark, Sverige og Tyskland.
Vi støber, bearbejder, overfladebehandler og monterer højkvalitets støbejernsprodukter til bl.a. lastbilindustrien. Koncernen beskæftiger omkring 650 medarbejdere, heraf ca. 480 i Holstebro. Hovedparten af produktionen afsættes på det europæiske marked.
Vald. Birn A/S har en lang og traditionsrig virksomhedshistorie. Virksomhedens dna udspringer fra vores passionerede medarbejdere, der samarbejder på tværs af koncernen som et fælles team, og som virksomhed og medarbejdere fremstår vi ansvarlige og ordentlige i ord og handling.
Kan du se dig selv i disse værdier? - så er det måske dig vi ønsker at tale med.
STILLINGEN
Med reference til vores salgsdirektør søger vi med tiltrædelse pr. 1. august 2020 en udadvendt profil til diverse koordineringsopgaver indenfor intern salg/teknik. Du får en bred kontaktflade i virksomheden og ligeledes hos vores kunder.
ARBEJDSOPGAVER & ANSVARSOMRÅDER
Dine opgaver vil i hovedtræk, men ikke i prioriteret rækkefølge, være:
  • Indsamling og registrering af tilbudsforespørgsler, samt opfølgning på samme
  • Diverse registreringer på nye solgte varer og segmentdata
  • Bistå med vedligeholdelse af priser og stamdata på reservedele
  • Overvågning og løbende oprydning i udgået modeludstyr
  • Tavlemøder – opdatering af KPI, vedligehold af tavlestruktur etc.
  • Deltagelse i salgs- og segmentmøder
  • Deltagelse i relevante interne tavlemøder
  • Fremsøgning af potentielle kundeemner, kontakt og mødebooking
  • CRM-koordinator
  • Arrangere interne- samt koncernsalgsmøder
  • Koordinere og dokumentere kontraktstyring, prisaftaler, etc.
FAGLIGE KVALIFIKATIONER
Vi forestiller os at du har en solid teknisk baggrund som ingeniør/maskinmester, gerne med kendskab til støbeprocesser, bearbejdningsprocesser og overfladebehandling. Du kan også være nyuddannet med kendskab til/stor interesse for ovenstående arbejdsopgaver og teknik/produktion.
Da stillingen fordrer en del kundekontakt, er det også væsentligt, at du formår at anlægge en kommerciel vinkel i jobbet.
PERSONLIGE KVALIFIKATIONER
Du er er vant til at arbejde selvstændigt, og planlægger selv din dag. Du er en god teamplayer med en nysgerrig og videbegærlig attitude i din opgaveløsning. Din tilgang til opgaverne er serviceorienteret og struktureret, og dit høje drive gør det helt naturligt for dig at tage ansvar og ikke mindst overholde deadlines.
Du motiveres af en god vekselvirkning mellem hovedområderne i dit job, suppleret med dagligdags mødeaktivitet, rutine- og varierende ad-hoc opgaver. Som person er du udadvendt og robust, og du ved hvad en god dialog og effektivitet betyder for både dine interne og eksterne samarbejdspartnere.
Du har en god IT-forståelse, og sprogligt begår du dig ubesværet på engelsk og gerne tysk. Har du kendskab til de øvrige nordiske sprog, er det et ekstra plus.
VI TILBYDER
Du får en god oplæringsperiode, og du bliver et aktiv for en spændende og fagligt udfordrende stilling i en international fokuseret virksomhed. Gagen forhandles individuelt ud fra dine kvalifikationer.
YDERLIGERE INFORMATION
Hvis du har spørgsmål til stillingen eller Vald. Birn koncernen, bedes du kontakte salgsdirektør Peter Frost Jepsen på tlf. +45 9910 2060 eller HR Manager Morten Madsen på +45 3016 0115.
ANSØGNING
Vi ser frem til snarest muligt at modtage din motiverede ansøgning vedlagt CV og relevante bilag. Bemærk at vi holder samtaler løbende og lukker stillingen, når vi har fundet den rette kandidat.
Da vi vægter diversitet i organisationen, opfordrer vi alle uanset køn, etnicitet, alder etc. til at søge stillingen.
OM VALD. BIRN A/S
Vald. Birn koncernen beskæftiger ca. 650 medarbejdere, og er herved også et af Nordeuropas største støberier. Moderselskabet blev grundlagt i 1896, og i dag består koncernen af følgende selskaber i ind- og udland; Vald. Birn A/S (Holstebro, Danmark), Vald. Birn GmBH (Mülheim, Tyskland), Tasso A/S (Odense, Danmark), Kockums Maskin AB (Kallinge, Sverige) samt Uldalls Jernstøberi A/S (Vejen, Danmark). Vi er en international koncern, der er repræsenteret med salgskontorer tæt på vore kunder samt salgsteams, der er specialiseret i at overholde vore kunders krav og efterspørgsel. Vore kernekompetencer omfatter alt fra udvikling, støbning og bearbejdning til overfladebehandling og montering.
www.birn.com
152822