SOS Børnebyerne
Økonomichef / Director of Finance and Controlling
Vil du være med til at give forældreløse og udsatte børn overalt i verden en tryg opvækst og bedre fremtidsmuligheder?
SOS Børnebyerne er en af Danmarks førende internationale udviklingsorganisationer og er globalt repræsenteret i 136 lande. Derudover er vi en organisation, som arbejder for at alle børn skal have mulighed for at vokse op i en familie, som giver dem kærlighed og tryghed – hvad enten det er i barnets biologiske familie eller i en ny SOS-familie. I Danmark er vi 54 årsværk og indsamler omkring 250 mio. kr. årligt og er i fortsat vækst.
SOS Børnebyernes formål er at indsamle midler til fordel for forældreløse og udsatte børn primært i udviklingslande. Vi arbejder målrettet og professionelt med dette formål og det er en væsentlig del af vores kultur, at medarbejderne brænder for sagen.
Vi søger en ambitiøs og engageret økonomichef, der kommer til at indgå i vores øverste ledelsesteam, hvor ordet er frit og indflydelsen stor. Du vil i samarbejde med direktøren og ledergruppen stå for SOS Børnebyernes udvikling, strategiske retning og overordnede økonomistyring.
Du vil i rollen være ansvarlig for den driftsøkonomiske styring og kontrolmiljø for SOS Børnebyernes økonomiske og regnskabsmæssige anliggender. Som økonomichef har du ansvar for Regnskab, Controlling og HR samt personaleansvar for regnskabschefen, HR chefen og controlleren. Samlet er der 12 personer i funktionen under økonomichefen.
Primære opgaver og ansvar
Du skal være indstillet på, at stillingen udover det strategiske arbejde, er meget "hands-on"-orienteret med særligt fokus på følgende opgaver:
  • Daglig ledelse af medarbejdere i Regnskab, Controlling og HR
  • Understøtte samt deltage i organisationens strategiplanlægning og opfølgning
  • Overordnet ansvarlig for SOS Børnebyernes økonomi, herunder implementering af nyt løn og ERP-system i samarbejde med regnskabschefen
  • Udvikling af HR og GDPR-området i samarbejde med HR chefen
  • Optimere organisationens finansprocesser sammen med resten af økonomifunktionen
  • Ansvar for optimal forvaltning af vores formue (reserver og egenkapital)
  • Bestyrelseshåndtering i tæt samarbejde med direktør og direktionssekretær samt deltagelse i bestyrelsesmøder
  • Opfølgning og rapportering til ledergruppe og bestyrelse
  • Opbygge en tæt relation til vores danske og internationale netværk samt deltage i organisationens globale CFO forum
  • Løbende økonomistyring samt sikre transparens i tallene, der kan understøtte forretningsbeslutninger
  • Sparringspartner på økonomi og finans for resten af ledelsesteamet
  • Kontakt til blandt andet bank og revisor
Kvalifikationer
Vi forestiller os, at du har bred faglig og professionel erfaring med økonomi, budget, regnskab og HR, hvilket gør dig i stand til at påtage dig ansvaret for ovenstående opgaver med kort tilløb.
Du har en formel regnskabsuddannelse cand.merc.aud., Statsautoriseret Revisor e. lign. og har flere års erfaring fra en stilling med lignende opgaveindhold – gerne med erfaring fra internationalt samarbejde. Desuden har du erfaring med ERP implementering samt interesse for den digitale udvikling, der kan understøtte den fortsatte digitalisering af regnskabsområdet. Desuden vil en vis juridisk indsigt og forståelse være et plus.
Vi vægter nedenstående konkrete faglige såvel som personlige kompetencer højt:
  • Du har mange års ledelses- og forhandlingserfaring
  • Du har forretnings- og strategisk forståelse
  • Du er effektiv, målrettet, beslutningsdygtig og struktureret - der skal være orden i tingene
  • Du trives med både nye udfordringer og rutinemæssige opgaver
  • Du er flydende på engelsk i skrift og tale
  • Du er dygtig til at kommunikere og trives med menneskelige relationer, hvor dialog, anerkendelse og tillid er vejen frem
  • Du har naturligt fokus på de digitale trends inden for økonomiadministrative systemer (ERP, BI mv.)
  • Du er fleksibel og selvmotiverende
  • Du er drevet af at arbejde i en organisation med et stærkt purpose
Du tilbydes
Vi tilbyder et meningsfyldt og udfordrende job i en dynamisk organisation, hvor godt arbejdsmiljø samt personlig og faglig udvikling står højt på prioriteringslisten. Vi har i SOS Børnebyerne en fleksibel arbejdshverdag med en god work-life-balance, et stærkt kollegialt fællesskab, en uformel og humoristisk tone og en arbejdsplads, hvor vi arbejder aktivt med trivsel.
Vil du vide mere
Du er velkommen til at kontakte Mads Klæstrup Kristensen, direktør, på telefon 20 25 67 89, hvis du har spørgsmål til stillingen.
Ansøgning
Din ansøgning skal indeholde CV og en kortfattet motiveret ansøgning gennem nedenstående link.
Ansøgningsfrist den 29. september 2021.
Samtaler afholdes i løbet af oktober og stillingen ønskes besat pr. 1. december 2021 eller hurtigst muligt.
SOS Børnebyerne er en dynamisk arbejdsplads, hvor du får indflydelse på dit eget arbejde i en meningsfuld hverdag med international berøringsflade. Vi værdsætter et uformelt, positivt og engageret arbejdsklima, og vi arbejder teambaseret. SOS Børnebyerne er en aktiv del af en international paraplyorganisation, der giver forældreløse og udsatte børn en tryg familie i 136 lande.
Du kan læse mere om SOS Børnebyerne på www.sosbornebyerne.dk.