 |
World Animal Protection søger digital fundraising specialist
|
Er du passioneret omkring digital fundraising og har du solid erfaring med i bagagen, og brænder du samtidig for at gøre en kæmpe forskel for dyr, så skal du helt klart læse videre.
|
World Animal Protection Danmark er del af en global organisation, som kæmper for dyrene. Vi hjælper dyr i nød her og nu, og vi hjælper langsigtet ved at sætte ind over for indgroede holdninger og strukturer. Vores mål er en bedre verden. For alle
|
Kom og bliv del af den positive forandring.
|
Stillingen er nyoprettet, og du vil derfor få stor indflydelse på dens udformning.
|
Dit primære fokusområde vil blive udvikling og implementering af strategier for rekruttering af økonomiske støtter på tværs af de digitale og sociale medier. Det drejer sig både om den direkte hvervning af støtter, samt leads til konvertering til støtter. Du skal derfor brænde for både det strategiske og det udførende for at skabe vækst.
|
I World Animal Protection er vores økonomiske støtter helt essentielle for vores mulighed for at gøre en indsats for nogle af de millioner af dyr, som verden rundt lever under helt uacceptable forhold. Derfor kommer du til at sidde i en nøgleposition, hvor du sammen med resten af teamet vil skabe stor fremdrift i antallet af økonomiske støtter, som bakker op vores vision om en bedre verden, også for dyrene.
|
Helt konkret bliver du del af fundraising- og CRM-teamet på syv personer, som blandt andet varetager vores loyalitets- og fastholdelsesarbejde samt marketing automation, som er indsatser du også vil blive stærkt involveret i. Derudover får du også en stor berøringsflade til kommunikation, kampagne og supporter service.
|
Som del af en global organisation vil du desuden få et stærkt netværk af internationale fundraising kolleger. Stillingen refererer til fundraisingchefen.
|
Du skal påregne mellem 10-20 rejsedage om året.
|
Dine primære arbejdsområder
|
- Udvikle, implementere og projektlede digitale hvervetiltag, både ift. enkeltdonationer og faste donationer samt leads.
- Dagligt arbejde på tværs af vores digitale medier og platforme for at sikre det optimale flow fra digitale annoncer og kampagner over til landingpages med fokus på at opnå konverteringer.
- Analyse af data og brugeradfærd for at sikre kontinuerlig optimering af igangværende kampagner og optimale resultater af vores indsatser.
- Facilitere et tæt samarbejde på tværs af hvervning, marketing automation, loyalitet, kommunikation og CRM for at skabe sammenhængende donorrejser.
- Ansvar for løbende optimering af det digitale fundraisingbudget.
|
 |
- Du kommer med solid erfaring indenfor digital marketing eller fundraising.
- Du har styr på den digitale værktøjskasse, herunder de teknologier og platforme, som driver digital fundraising (tracking GA4, annoncering SEM og SEO).
- Du er vant til at arbejde med budgetter og resultatopfølgning er helt naturligt for dig.
- Du har stærke analytiske evner, og du er samtidig kreativ med flair for fængende annoncetekster.
- Du er en stærk projektleder, som forstår vigtigheden af at engagere og inddrage på tværs af funktioner.
- Du trives i et dynamisk miljø, og du kan arbejde effektivt både selvstændigt og som del af et team.
- Du skriver og taler flydende dansk og engelsk.
|
 |
- En spændende nyoprettet stilling i en ambitiøs organisation, hvor dit ansvarsområde er en stor prioritet - også internationalt.
- Højt til loftet og en uformel og anerkendende omgangstone.
- En arbejdsplads med klare mål og holdninger, som prioriterer vidensdeling på tværs og fag- og landegrænser.
- Engagerede og dygtige kolleger, som kæmper for at gøre en stor forskel hver dag.
- En fleksibel arbejdsplads i hjertet af København.
|
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte fundraisingchef Tim Jespersgaard på tlf. 4314 9392.
|
Stillingen ønskes besat snarest muligt. Ansøgningsfristen er onsdag d. 6. december og vi holder samtaler 11. og 12. december.
|
Send din ansøgning inkl. CV via "send ansøgning".
|
Vi ønsker at være en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere til at søge.
|
|
 |
|