SOS Børnebyerne
SOS Børnebyerne søger Donorservicekoordinator
Vil du være med til at gøre en forskel for vores mange engagerede støtter og ikke mindst for verdens udsatte børn?
SOS Børnebyerne har et stærkt brand og har siden 1964 haft et tæt og tillidsfuldt forhold til vores mange faddere og støtter om at sikre en tryg opvækst for nogle af de mest udsatte børn i verden: Børn uden forældre eller andre voksne, der kan tage sig af dem. I mere end 135 lande arbejder vi dagligt for børns ret til omsorg i et trygt og kærligt hjem, hvor de bliver set og hørt.
Som Donorservicekoordinator bliver du en del af vores Serviceafdeling, som spiller en afgørende rolle både for organisationens støtter og for hverdagen på kontoret.
Vi arbejder teambaseret og sætter en stor ære i at yde god service og information til vores omkring 100.000 faddere, bidragydere og virksomheder, der støtter vores arbejde. Du vil referere til servicelederen og blive en vigtig spiller i et team, der består af fem faste medarbejdere samt en større gruppe af studenter og frivillige.
Dine primære arbejdsopgaver:
  • Servicere alle vores faddere og øvrige støtter.
  • Besvare henvendelser - som primært kommer via indgående kald.
  • Sagsbehandling og opfølgning via telefon og mail.
  • Deltagelse i drifts- og projektopgaver på tværs af husets afdelinger.
  • Selvstændigt ansvar for arbejdsområde.
  • Lettere telemarketingopgaver - hvis du er frisk på det.
  • Modtage gæster og lettere receptionsopgaver.
Vi søger dig, der:
  • er fuld af gå-på-mod og som motiveres af at levere god service
  • kan skabe loyalitet og merværdi ved hver kontakt med vores støtter
  • er kvalitetsbevidst, pligtopfyldende, mødestabil og ansvarlig
  • har interesse i hvad der foregår ude i verden og hvordan en organisation som vores arbejder for børns ret til omsorg
  • har stærke sproglige kompetencer, dvs. fejlfrit dansk i skrift og tale og gode engelskkundskaber
  • er superbruger i Office-pakken og har erfaring med kundedatabaser
  • kan arbejde selvstændigt og samtid er en holdspiller.
SOS Børnebyerne tilbyder
Vi tilbyder et job med mening i et anerkendende og uformelt arbejdsmiljø præget af dialog, samarbejde og godt kollegaskab. Vi lægger vægt på, at vores medarbejdere har en fornuftig balance mellem et meningsfuldt arbejdsliv og et velfungerende privatliv.
Vi tilbyder derfor flextid, mulighed for hjemmearbejde, frokostordning og firmapension med attraktiv sundhedspakke. Vores kontorer ligger centralt på Vesterbro tæt på offentlig transport.
Ansættelse
Forventet ansættelsesdato er 1. oktober 2024. Stillingen er på 37 timer ugentligt inkl. frokostpause. Aflønning sker efter vores overenskomst med AC-organisationerne, HK og Dansk Journalistforbund.
Hvis du vil vide mere
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte serviceleder Mette Amtoft på telefon 5139 8248.
Du kan læse mere om SOS Børnebyerne på www.sosbornebyerne.dk eller finde os på Facebook eller Instagram.
Ansøgning
Lyder jobbet som noget for dig, og opfylder du kvalifikationerne, så send os din ansøgning sammen med dit CV senest den 14. august.
Vi gennemfører to samtalerunder i hhv. uge 34 og 35 og anvender en personlighedsprofil som del af rekrutteringsprocessen.
SOS Børnebyerne giver forældreløse og udsatte børn en familie, en tryg barndom og en uddannelse. Vi er en af verdens største humanitære børneorganisationer og er til stede i 137 lande på fire kontinenter. I Danmark arbejder vi med fundraising, formidling og programarbejde. Organisationen har været igennem en positiv periode med gode resultater i et ansvarligt tempo, og vi håber, at du vil være med til at fortsætte udviklingen.
Du kan læse mere om SOS Børnebyerne på www.sosbørnebyerne.dk.